Afsnitsinddeling
Det er ikke helt tilfældigt, hvornår man trykker [retur]. Et afsnit er nemlig en vigtig hjælp til læseren. Afsnit er med til at give læseren overblik over argumenterne i en tekst - og de giver en tekst struktur og rød tråd. Når du trykker retur - og laver et nyt afsnit - viser du altså, at der er sammenhæng mellem form og indhold.
Et afsnit er karakteriseret ved, at der er én information pr. afsnit. Ofte indeholder et afsnit en emnesætning, som alle andre sætninger i afsnittet forholder sig til, uddyber og kommenterer. Typisk er der også en sætning eller formulering i et afsnit, der viser læseren, at afsnittet hører sammen med det foregående og det næste afsnit. Dette kan man kalde forbindere.
Hvis din tekst består af lange afsnit, er der typisk mange informationer pr. afsnit, og det giver et rodet indtryk hos læseren. Det gør teksten sværere at følge.
Hvis din tekst består af mange korte afsnit, er der typisk behov for uddybning flere steder. Teksten virker sikkert springende på læseren, og man forvirres af de mange skift.
Hvis der ikke er nogle forbindere i din tekst, bliver man som læser også forvirret og mister den røde tråd.
Et godt afsnit består altså typisk af:
- En emnesætning (som kan være implicit)
- Et antal sætninger, der alle uddyber eller drejer sig om emnesætningen
- En valgfri konkluderende sætning
- Nogle forbindere, der skaber sammenhæng i teksten som helhed
Eksempel:
Ost er dog ikke bare et mælkeprodukt. (=Forbinder til foregående afsnit.) Det er en fantastisk spise, som kan tilpasses til næsten enhver lejlighed. (=Emnesætning.) Ost kan spises på morgenbrødet. Det er fantastisk i madpakken, hvor det ikke bare smager godt, men også holder påtrængende personer på afstand. Og så er ost prikken over i'et i ethvert velsmagende aftensmåltid. Hvad ville pizza være uden mozzarella? Hvad ville den grønne salat være uden feta? Ost passer til alt. (=Konkluderende sætning.) Det er dog ikke i alle kredse, hvor osten er et ubetinget hit. (Forbinder til næste afsnit.)